Algex fjerner effektiv alger og mos fra taget
Prøv ALGEX næste gang du vil gøre noget ved taget. Du blander med vand, hælder det på med en spreder, færdig!! Næste gang det regner skyldes de døde rester væk. Gå evt. efter med haveslangen. NEMT!! Algex er nem at skaffe, så prøv dette link http://www.lithomex.dk/
Badeværelsesfliser - pæne huller
Ofte er man nød til at bore i fliserne når man skal lave et ophæng!
En almindelig vægflises overflade er så glat, at et murbor ikke er til at styre og let rammer ved siden af det markerede sted. Du skal starte med at bore med et mindre bor, der baner vejen for den borstrørelse som passer til bøsningen. Find stedet hvor hullet skal bores, sæt et stykke malertape hen over og kryds borestedet af. Den tynde glaserede overflade på en flise kan nemt springe af i store og små flager, når det barske murbor går i gang.
Start derfor med et 3 mm murbor og gennembryd flisen med det. Når det er klaret, kan du trygt bore det endelige hul med f. eks et 8 mm bor. Bor i et tilpas roligt tempo og undgå at vride med boremaskinen under arbejdet. Små brud omkring hullet kan tit skjules af ophænget.
Bageovn og plader - nem rengøring
Plader og riste indsmøres med brun sæbe og lægges i en plasticsæk og overhældes med ca. 1 dl. salmiakspiritus, hvorefter der tilsnøres. Efter ca. 6 timer kan plader og riste afskylles med lunkent vand og er igen klar til brug.
Rengøring af ovn:
Indsmør ovnens vægge med brun sæbe, stil en skål med ca. 1 dl. salmiakspiritus midt i ovnen. Efter ca. 6-8 timer kan ovnen aftørres med en fugtig klud og er klar til brug.
Bede i græsplænen - afgrænsning
Til adskillelse af bede i grus samt til indhegning af bede i græsplænen er det en god idé at benytte havefliser.
Fliserne graves lodret ned i jorden, så kun de øverste 2 cm stiller op. Dette sikre, at græsrødderne ikke breder sig til bedene. Fordelene er åbenlyse:
Det virker langt mere effektivt end det symbolske plasticbånd, man kan købe. Man kan benytte alle tester af fliser i forskellige størrelser, bare der er én pæn side.
Bølgepladetag af plexiglas - sådan går du på det
Dette lyder muligvis fuldstændig tåbeligt, men rent faktisk virker det helt godt.
Hvis man har et bølgeplexiglastag, og man skal have ordnet noget på taget eller have det renset for mos eller andet, gør man følgende: Tager et par ski på!
Dette bevirker, at trædefladen bliver stor nok til at bølgepladerne ikke sprænger.
Står man og skal bore et enkelt hul eller flere, eksempelvis i dagligstuen, er det som regel forbundet med lidt griseri, som dog let fjernes med støvsugeren under boringen. Selvfølgelig kan man også vente med at støvsuge til efter man er færdig med at bore, men så er støvet blevet spredt på vejen til gulvet. Hvis man ikke lige har en til at hjælpe med at holde støvsugeren, eller for den sags skyld synes det er for besværligt først at skulle finde støvsugeren frem for så lidt, kan man jo vælge at benytte sig af dette simple tips.
Man tager en konvolut eller alm. papir som man folder, taper den fast umiddelbart under det planlagte hul, og når man så borer, drysser støvet ned i konvolutten. Nemt og ligetil.
Boremaskinen
- lav din egen roterende fil eller slibesten
Lav
din egen roterende fil eller slibesten til boremaskinen.
Man tager fire flinthjul fra fire BRUGTE, ens engangs-lightere og limer dem
sammen med hurtigtørrende lim. Som aksel bruges f.eks. et 4 mm bor.
Pas på, at filen er korrekt afbalanceret - ellers vil centrifugalkraften
splitte værktøjet ad ved større hastigheder.
Brug altid beskyttelsesbriller ved slibninger med roterende sten og file!
Brændeovn
- rengøring af rude med aske
Fugt en klud med vand. Dyp kluden i den aske, der ligger i bunden af brændeovnen. Tør ruden af med kluden. Denne metode fjerner lynhurtigt al det fastbrændte sod på ruden.
Brændeovn
- rengøring af ruden - når skaden er sket
Kom almindelig ovn-rens på glasset og varm brændeovnen op ved at fyre almindeligt. Når ovnen igen er kølet af kan ruden vaskes af i varmt vand. Husk at lågen skal være tør inden der atter tændes op i brændeovnen, da glastråden/tætningen ellers kan brænde fast til ovnen.
Brændeovn
- rengøring af ruden med salmiakspiritus
Kom 3 dl salmiakspiritus på en klud eller et stykke køkkenrulle og tør ruden af med jævne mellemrum. Så let er det!
Hos
mig har vi erfaret, at brun sæbe er det bedste til at rense ruden i brændeovnen.
Vi smører ruden godt ind i brun sæbe og lader det sidde et par timer - så tørrer
vi det af, og uden det store besvær er ruden ren.
Slut
med lang iblødsætning, slut med sliben på ruden og slut med tårer i øjnene.
Fugtig klud med lidt sulfosæbe. Bingo, alt sod er pst væk.
Almindelige jordbærplanter (modsat skovjordbær) er ganske fortrinlige planter til bunddække. De er stærke nok til at bekæmpe den værste ukrudt, således at man næsten slipper for at luge. Fordelen ved almindelige jordbær frem for skovjordbær er, at man nyder godt af bærrene i hele sæsonen. Jeg har selv stor fornøjelse af jordbærbunddække i mit rosenbed.
vil man spare mange penge, kan man bygge sin trappe selv. Lån på biblioteket tømmerfagets lærerbøger fra teknisk skole , der er alt om måltagning, ganglinier mm. har selv sparet ca. 12-13000 og resultatet var meget flot..
Døre
- montering på hængslerne
Hvis man som ene mand skal montere en tung yderdør på hængslerne kan man, ved hjælp af en stump bræt med en klods monteret på undersiden, løfte døren ved at placere den ene ende af brættet under midten af døren og træde på den anden med foden. Så har man hænderne fri til at styre hængslerne på plads.
Alle,
der har prøvet at isætte døre og vinduer, ved hvor besværligt det er at
udtage mursten og mure op igen, således at "rammen" i husmuren passer
til den nye dør/vindue.
Her forleden skulle jeg isætte en dør, hvor der tidligere har siddet et
vindue. I stedet for at udtage mursten med efterfølgende såkaldte trip trap
huller, hvor der skal isættes halve mursten for at få en lige ramme, brugte
jeg blot min vinkelsliber (kan lejes i byggemarkeder). Vinkelsliberen skar
mursten over med stor lethed og efterlod en flot lige karm, hvorefter det var
meget nemt at isætte den nye dør...
Husk at benytte støvmaske til mund/næse og beskyttelsesbriller!
Udskiftning
af en udendørs dør eller vindue kan ofte virke som en stor håndværksmæssig
opgave.
Det gøres meget nemt:
1. Tag døren eller vinduet af haspen.
2. Tag en stiksav og sav i en 45 graders vinkel igennem den lodrette karm.
3. Tag et koben og sæt det imellem den oversavede karm og husmuren og
"karmen skrælles" meget nemt af (hvis karmen er af nyere dato, skal
skruerne saves over med en nedstryger).
Hokus pokus - hullet er klar til isættelse af et nyt element.
Nu skal der snart ryddes op her til efteråret, havemøbler og liggestole skal ind, ungernes legetøj til sandkassen og det nyindkøbte badebassin....alt nærmer sig hurtigt kaotiske tilstande i garagen. Vi har købt stive plastkasser og masser af vinkelbeslag. Stole og liggestole sættes direkte ind over beslagene og fylder således ingen ting. Ungernes legetøj er sorteret op i plastkasserne. Kasserne sættes ind over beslagene ved hjælp af håndtagshullerne. Pludselig fylder hele sommeren kun et par kvadratmeter.
Græsplæne
- grøn uden at vande
Undlad
at klippe græsset kort i juni og juli. Med en lidt langhåret plæne i varme og
tørre perioder holder græsset på duggen og bevarer dermed sit pæne grønne
skær. Selv i 1995 - med 2 måneders varme og tørke - havde jeg stadig en grøn
og voksende plæne uden at vande.
Græsplænen
- bedste pleje
Græsplænen
skal se godt ud hurtigst muligt - og helst holde sig grøn og sund hele
sommeren. I den forbindelse er det en god idé at lade et af de anerkendte
haveselskaber foretage en jordbundsanalyse, så du ved, hvad græsset trænger
til, inden du bruger forkerte penge til gødning, mosdræber og diverse
redskaber.
Haveselskaberne giver året rundt gode råd om netop din græsplæne, og gebyret
er hurtigt tjent ind.
Græsplænen
- græs eller mos?
Hvor
meget skal græsplænen tilføres af gødning?
Jo mere gødning - jo kraftigere vækst og jo flere klipninger. Men jeg får også
en tættere og mere grønplæne, der kan konkurrere med ukrudtet og mosset. Det
har været en stor plage hos mange haveejere de senere år.
Mos i græsplænen har sjældent noget med jordens surhedsgrad at gøre, og
kalktilførsel hjalp derfor ikke i mit tilfælde. Mosset kommer, hvor græsset
ikke trives optimalt, og det gjorde det ikke, fordi græsset ikke fik gødning
nok, klippehøjden var for lav, jorden var lidt for sammentrykket, og meget af
plænen lå i skygge under store træer.
Midlet var 2 kg NPK 12-5-14 pr. 100 kvadratmeter om foråret og igen 1.
november. 1 kg kalksalpeter pr. 100 kvadratmeter omkring 1. august. Klippehøjden
aldrig lavere end 3-4 cm.
Men mostæppet under de store træer har jeg affundet mig med, og jeg glæder
mig over træernes svalende skygge. Mosset er jo grønt, og så skal det ikke slås!
Græsplænen
- ikke alt det kalk!
Der
tales ofte om at give græsplænen kalk, og jeg har endda hørt om græsplæneejere,
der kalker hvert år.
Da græs rent faktisk trives bedst i sur jordbund, så er det langt fra en god
idé at give græsplænen kalk. Det bør man kun gøre, hvis man har fået lavet
en professionel jordbundsundersøgelse af et haveselskab.
Har man mos i græsplænen, så er det oftest fordi, græsset ikke har nok at
leve af - det er derfor den bedste løsning at give kunstgødning (NPK).
Grillriste
og bageplader – rengøring
Her
er et rigtig godt tip til rengøring af ovenstående - og vel og mærke uden særlig
brug af knofedt. Man tager samtlige riste og plader (osse gerne ovnens sider,
hvis disse kan tages ud), lægger det hele i en sort affaldssæk og hælder ca.
en deciliter (en kop) 3-dobbelt salmiakspiritus (ammoniak i vandig opløsning) i
sækken. Denne lukkes nu tæt med f.eks. en elastik og det hele efterlades i et
til to døgn, lidt afhængig af temperaturen. Jo varmere jo bedre og helst over
15 grader. Herefter kan riste o.a. med en let børste komme til at se helt nye
ud. Ved særligt snavsede sager kan processen gentages efter 1. rengøring. Prøv
det! Det virker!
Gulvbrædder
- når de nye skal ligne de gamle...
Da
vi skulle have skiftet nogle gulvbrædder ud i vores fyrretræsgulv, var
problemet, at de nye brædder ikke lignede de gamle. Det problem løste vi ved
at smøre de nye brædder ind i brun skosværte og derefter male dem med lud.
Gulvbræt-erstatning
ved etablering af ny dør
I
forbindelse med at vi fik lavet en træterasse ud fra vores stue (der ligger ca.
2 meter over jorden), lavede vi hul i ydermuren til en ny terrassedør. Huset er
fra 1931 og de gamle afhøvlede og ludbehandlede gulvbrædder gik jo naturligvis
kun til der hvor muren stod.
Da sådanne brædder - eller noget der ligner - kan være svære, for ikke at
sige umulige at finde, fik jeg en idé. I et byggemarked (Bauhaus) købte jeg et
stykke kokos måtte med gummibagside - det kan købes i metermål. Dette stykke
måtte lagde jeg ovenpå et stykke plade nede i hullet efter den gamle mur, og
afsluttede ind mod gulvbrædderne med en aluminiums liste.
På denne måde har jeg opnået to ting: Der er ikke problemer med grimme
forskelle mellem gammelt og nyt gulv, og jeg har fået en praktisk gulvmåtte
der ligger urokkeligt fast...
Hækkeklipning
- undgå at klippe ledningen over!
Når
man bruger en elektrisk hækkeklipper, skal man passe på ikke at klippe
ledningen over. Et godt tip er at føre ledningen ind under overtøjet og ud
gennem ærmet. Hvis man har en skulderstrop på skjorten eller arbejdsjakken,
kan den også bruges. Eller man kan pakke de sidste par meter af ledingen ind i
et stykke haveslange spændt fast med f.eks. et spændebånd.
Hækkeklipning
- vandret og lige
Når
man skal klippe hæk og ønsker den lige (vandret) foroven, er det en god idé
at lægge et 2 meter langt bræt ovenpå hækken og placere et vaterpas herpå.
Så ser man let om hækken er vandret og kan klippe efter brættet, som flyttes
efterhånden som klipningen skrider frem.
Havebassinet
– vinterklargøring
Havebassinet
skal nu klargøres til vinteren.
Hvis dine fisk skal overvintre i bassinet, skal det være 50-60 cm dybt. Ellers
risikerer du bundfrysning, hvis vinteren bliver meget kold. Risikoen for
bundfrysning kan nedsættes væsentligt, hvis du gør følgende:
1. Sæt godt med luft på (f.eks. ved hjælp af en stor luftpumpe til akvarier),
så vandet iltes og er i bevægelse.
2. Hold et mindre hul i isen, så luft og gasser kan komme ud (pas på
fiskehejren!).
- og det vigtige:
3. Når der er kommet bæredygtig is på, tapper du noget af vandet af, så der
kommer luft mellem is og vand.
Så bliver isen ikke tykkere! Og metoden er billigere end varme og/eller
isolerende overdække. Husk at kontrollere vandstanden jævnligt.
Havefliser
- sådan fjerner du mos og alger
Hvis
cementfliserne er blevet grønne af mos og alger, kan dette fjernes på følgende
måde:
Hæld strandsand ud på fliserne. Tilfør hele tiden vand fra slange. Det letter
arbejdet. Skrub med en stiv kost. Når fliserne er tørre, fjernes resten af
sandet, og fliserne bliver som nye. Metoden kan med fordel anvendes på
nyanlagte fliser, hvor vandet på en effektiv måde skyller sandet ned i
mellemrummene og sikrer, at fliserne ligger meget stabilt.
Havegrillen
- få den til at holde længere
Vi
har i flere år anvendt alubakker i den rette størrelse som indsats til
grillen. Det er nemt at rengøre/tømme, og grillbunden har overhovedet ikke
lidt skade. Hvis man har en stor grill, men ikke skal anvende hele stegefladen,
kan man jo bare nøjes med at tænde op i én af bakkerne (kulbesparende). Når
sommeren er omme, kasseres alubakkerne, og grillen er ren og stadig som ny.
Havegrillen
- nem tænding uden lugt
Mange
tænder deres grill med tændvæske, sprittabletter og meget andet. En meget
nemmere og mere lugtvenlig løsning er dog at bruge en gasbrænder, det kunne
f.eks. være den man bruger til at brænde ukrudt med. Når kullene er tændt er
grillen også klar, hurtigt - nemt og bekvemt.
Havegrillen
– rengøring
Nu
er det grill-tid, og grill-risten til grillen ligner noget midt imellem rust og
indbrændt kul. Med erindringen om, at det sidste år tog 2 hele timer - med
blod, sved og tårer - at gøre den ren sidste år, var det med et mat blik
betragtede vores grill-rist, der så mindst lige så slem ud som sidste år.
Men så fik jeg en idé - jeg havde lige købt en ekscenter-sliber, og med den
blev hele risten skinnende ren på kun 5 minutter. Og med lidt spiseolie på
risten var grillen som ny!
Havegrillen
- tænding nemt og hurtigt
Hvis
du er i tidnød, og ikke kan vente på at kullene antændes på traditionel vis,
er her et godt fif.
Brug en "grill-starter" (kan købes i alle byggemarkeder og større
supermarkeder. Pris mellem 50,- og 100,- kr.). En grillstarter er en slags rør
med håndtag på. Kullene hældes i foroven. I bunden ca. 3/4 nede, er røret
forsynet med en rist. Herunder placeres 1-4 sammenkrøllede avissider som antændingsmateriale.
Dette er som regel nok. Men for at speede processen yderligere op, kan man
supplere aviserne med 2-4 spritbriketter ovenpå risten - lige under kullene.
Dette forøger "skorstens-effekten" i grillstarteren markant og
kullene er klar på 10-15 minutter. Held og lykke.
Havegrillen
og rengøring heraf
Problemet
med at rengøre havegrillens rist er meget simplere end med maskinkraft.
Tag den snavsede grillrist og læg den i en sort plastsæk. Kom et par sjatter
tredobbelt salmiakspiritus i posen og lad det ligge natten over. Husk at lukke sækken
godt. Det lugter kraftigt. Hold børn væk fra posen.
Rådet er også godt til en genstridig ovnplade eller gryde, som ikke vil blive
ren.
Næste dag spuler du det hele med haveslangen og den er helt ren!
Hegn – opsætning
Mange
hegn bliver mere og mere skæve med tiden, selv om der er gjort et stort stykke
arbejde med at grave alle stolperne ned i min. 90 cm. dybde.
Et godt råd (når du alligevel har travlt med at opsætte nyt hegn), er, at du
ofrer lidt flere penge på det i forvejen dyre projekt det er at opsætte nyt
hegn.
Grav hullerne så små som overhovedet muligt, fyld hver 3. stolpehul med
cement, lad det hærde natten over og opsæt hegnet næste dag. Resultatet er
enestående og holder mange år fremover.
HUSK, at alle hjørnestolper ALTID skal have cement. Fyld ikke cementen helt op
til jordoverfladen - det gør det nemt for dig at hælde lidt jord oven på. Så
er der ingen der kan se cementen i din nye have.
Isoleringsmure
– gennembrydning
Ved
gennembrydning af hulmure, der er isoleret med Leca-nødder, opstår let
problemer med, at isoleringen løber ud af væggen.
I forbindelse med etablering af et nyt vindue i vores hus markerede jeg vinduets
størrelse og placering. Ca. 5 cm uden for denne ramme borede jeg 6 mm huller
med en afstand af ca. 10-15 cm i bagmuren. Herefter blev indsprøjtet
ekspanderende isoleringsskum.
Efter tørretid (se på dåsen) var det nu muligt at udsave hullet i bagmuren
med en gasbetonsav og fjerne murstenene i formuren - uden at isoleringen unødigt
løb ud, idet det ekspanderende skum havde fastlåst Leca-nødderne i hulmuren.
Vær opmærksom på, at skummet har en vis trykkende styrke, så det ikke helt
ukritisk indsprøjtes - det kan formentlig trykke en svag mur.
Til et vindue med målene 150 x 120 cm blev der anvendt 1 spraydåse.
Kileremmen
- tjek om den er i orden
Vend
bagsiden ud på kileremmen og klem den sammen mellem to fingre. Hvis den er mørnet,
knækker den, hvis den ikke er i orden.
Køkkenhave
– anlægning
En
lille, nem køkkenhave kan indrettes med aflange, smalle bede på 1-1,2 meters
bredde. De smalle bede bevirker, at jorden kan bearbejdes uden at det er nødvendigt
at træde i selve bedene. På den måde bliver jorden i bedene ikke presset
sammen, og den kan dermed indeholde mere vand og ilt, hvilket er nødvendigt for
planternes vækst.
Mellem bedene laves smalle stier på 0,5-1 meters bredde, afhængigt af, om der
skal kunne køres med trillebør mellem bedene.
Det er desuden både praktisk og pænt at lægge fliser mellem bedene. Så
bliver køkkenhaven mere overskuelig, og den kan - om nødvendigt - passes i højhælede
sko...
Laminat-plast
loft – pudsning
Da
vi købte et gammelt hus var der nogle rigtig grimme laminat-plast lofter, og vi
ville gerne have pudsede lofter. Vi købte først noget spartelmasse, som blev
fyldt i alle sprækkerne - herefter satte vi glasfilt op med en kraftig lim. Til
sidst fyldte vi ud med alm. fylder og til sidst hvid maling. Vi slap for at rive
det gamle, grimme loft ned og fik et flot og solidt pudset loft i stedet.
Lampe
- Ophængning af lampe over bord
Næste
gang du skal hænge en lampe op over et bord, så brug en lille lommelygte. Hold
lommelygten med lyskeglen lige nedad, til den rammer midten af bordet - så er
du sikker på placeringen af lampekrogen.
På
min lakerede trætrappe har der været på limet tæppestof med dobbeltklæber,
det går an at få af med lidt tålmod, men på forkanten af trinnet har der
været limet plastbeskyttere og det kan ikke slibes af da det bliver helt
gummiagtig ved mekanisk påvirkning, det er en klar gullig substans der
klæber som bare pokker, cellulosefortynder har en vis virkning, men virker
også uheldigt på hjernekassen.
Jeg
fandt ud af , at lampeolie smurt på limen i et synligt
fugtigt lag, kunne løsne limen så meget , at det nærmest kunne skrælles af,
efter en times tid, med en skarp spartel.
Ivar Buch
ibuch@dje.dk
For
at undgå svie i øjnene under løgskrælning - tænd emhætten og tilbered løget
under emhætten!
Malerspand
– rengøring
For
at slippe for at rengøre malerspanden efter brug, skal der lægges et stykke
plastic i spanden, der når op over kanterne. Efter brug fjernes plasten og
spanden er helt ren. Hvis man ikke bliver færdig med at male, lægges rullen op
i spanden og et stykke plastic trykkes ned over så der ikke er luft under; sådan
kan den stå natten over.
Maling
med rulle - undgå stribede vægge
Trykket
på malerullen er ikke ens i begge sider, fordi håndtagbøjlens konstruktion
giver et hårdere tryk i den side, hvor håndtagbøjlen går ind i rullen.
Derfor holdes malerullen i den sidste rulning på væggen således, at metalbøjlen
vender i maleretningen.
Denne huskeregel giver den mest jævne overflade.
Mørtel
- større klæbeevne til små reparationer
Når
du skal pudse/opmure med mørtel, skal du hælde lidt Betoflex (betonklæber)
eller en smule PVA-lim (snedkerlim) i vandet - det giver en bedre vedhæftning.
Tag en underkop og fyld den med en blanding af vand og honning og tilsæt en kaffeskefuld BORAKS (det vi bruger når vi slaglodder) og sæt det et sted hvor eventuelle husdur ikke kan komme i berøring med det.
Boraks kan købes ved materialisten
Rådet er givet af Ivan Nielsen Hjørring.
Jeg
elsker rabarber, og har fået endnu flere ved at dele den gamle blok i flere
blokke.
Rabarber formeres ved deling, og man skal sørge for, at der mindst ét stængelstykke
ved hver plante, da rødderne ikke kan danne knopper.
Deling og plantning bør altid foretages om foråret, da man om efteråret kan
risikere, at rødderne rådner i løbet af vinteren. Ved at undlade at trække
stilkene den første sommer efter plantningen, gavner man planterne meget, og
det betaler sig siden hen.
Planteafstand 1-1,5 meter. Dyrkning af rabarber er meget let, men husk, at de er
kraftigvoksende og derfor kræver rigeligt med gødning og vand. Eventuelle
blomsterstængler i sommerens løb skæres af.
Sandkassen
- gør legen bedre
Hvis
man vil gøre legen i sandkassen endnu bedre, så er det en god idé at bygge en
sandkasse på ben.
Jeg har selv bygget en almindelig sandkasse, ilagt en forstærket bund og hævet
det hele med 20 cm lange ben. Og glem ikke at lave et låg til sandkassen, således
at denne ikke får ubudne gæster.
Det har ikke kun gjort det dejligere for børnene at lege med sandkassen (ikke
i!), det har også forhindret mange huller i bukseknæene...
Sandkassen
- nem og billig overdækning
Et
stort irritationsmoment, når man har en sandkasse til børnene, er
"naboernes" katte, der kommer og besørger i sandet. Løsningen er at
overdække sandkassen med et låg, der kan købes i diverse byggemarkeder.
En billigere og nemmere løsning er at bruge et jordbærnet - klippe det til, så
det passer til sandkassens størrelse og sætte et stykke elastik i kanten.
Nettet kan nu uden større indsats trækkes over sandkassen og beskyttende mod
trængende katte.
Skjolder
på loftet - et godt råd...
Vandskjolder
på loftet er meget svære at dække med almindelig plastmaling. Men her er et
godt råd, som jeg har fået af en gammel maler:
Afvask skjolderne med grundrens. Pletmal de tørre skjolder med vandig isolér-grunder,
som fås hos farvehandleren. Hvis det er meget slemt, så gør det to gange.
Efter påføring af isolér-grunder skal loftet tørre i mindst et døgn ved god
varme. Derefter males med en plast-loftmaling (akryl loftmaling) af god
kvalitet/dækkeevne.
Hvis det er
sod-skjolder, skal man starte med et såkaldt emulgerende rensemiddel, som er et
opløsningsmiddel i væskeform til affedtning af overflader. Påføres
overfladen med pensel og opløser efter kort tid fedt, olie, sod og tobakstjære.
Derefter afvaskes/aftørres med rigeligt vand på en stor, ufarvet klud til
skjolden er væk. Husk stadig den vandige isolér-grunder og efterfølgende tørring,
inden plastmalingen rulles på loftet.
slut med blå negle
Nu
er foråret begyndt at komme og vi gør-det-selv folk skal i gang med diverse små
opgaver. Og hvem har ikke prøvet en øm blå negl, MEN nu er det slut!!!!
ideen kom pludselig til mig du jeg skulle banke en hel masse søm i en fuge,
fordi jeg skulle fastmontere en ledning på min ydervæg, da jeg pusler lidt med
et havebassin. OG så slog det mig at dette måtte der være en løsning på.
Jeg fandt et par fingerbøller i min kones sykasse og tog dem på fingrene og
det hjalp mig gevaldigt så når jeg rammer ved siden af gør det slet ikke
ondt.
Et lille godt fif jeg håber i kan bruge det.
Sølvtøj
- nem og billig rengøring
Dette
gøres nemt og enkelt; man skal blot bruge et stykke stanniol (sølvpapir), en
skål og 1 spsk. almindeligt køkkensalt.
Man lægger stanniolen i bunden af skålen - ovenpå lægges sølvtøjet. Sør
for, at sølvtøjet er i kontakt med stanniolen. Herover hældes kogende vand,
hvori man forinden har opløst saltet.
Lad det stå, til det er blankt. Er sølvtøjet stærkt medtaget, er det måske
nødvendigt at behandle det to gange. God fornøjelse.
Spartelmasse
- nemt og rent
Hvem
kender ikke til svineriet ved at blande gips eller Polyfilla i en gummi kop - og
så få det i den rigtige konsistens? Derefter at få det puttet ind i den
smalle revne - uden at smøre et større område på væggen til samt tabe
halvdelen på gulvet eller ned i ærmet? Og hvad med rengøringen bagefter?
LØSNING: Tag en almindelig husholdningsplasticpose i passende størrelse, fyld
pulver og vand i efter anvisningerne på produktet og pres så luften ud, mens
du ælter posen. Når det har den rigtige konsistens (gerne lidt tyndere end
normalt), bindes en knude, hvorefter der klippes et passende hul i hjørnet af
plasticposen. Nu kan du trykke en pølse ud i den ønskede tykkelse - direkte
ind i revnen, og så spartle det overskydende væk. Og når du er færdig,
smides posen væk. NEMT !!!
Spartling
af store huller
Man
skal spartle et loft, en væg eller lign. og kommer til et større hul. Fyldes
hullet med spartelmasse tager det lang tid at tørre. Stoppes det først med
isolering, vil det give en fjedrende virkning. Problemet løses ved at man
smuler noget isolering, mængde alt efter forbrug, og blander det sammen med en
gang "filler" eller gipsblanding. Blandingen skal have en grødkonsistens.
Derefter kan hullet fyldes med grøden. Når grøden tørrer op har man et fast
underlag, som man enten kan fin spartle videre på eller slibe til en glat
overflade.
Squash
i haven
Squash
er en dejlig og nem grøntsag at dyrke i haven - men den tager stor plads.
Derfor dyrk den i prydhaven. Den er dækkende og meget dekorativ med sine store
plade og blomster, og man kan selvfølgelig stadig høste snesevis af squash.
Stuklofter
- lettere nedrensning
Da
vi skulle rense vore stuklofter ned, kunne vi ikke rigtig finde nogle egnede
instrumenter til dette formål. Vi fik så den snedige idé (synes vi selv) at
spørge vores tandlæge, om vi kunne få nogle gamle, brugte tandlægeinstrumenter
til dette formål.
Han gav os ti stykker, og vi gik i gang - det gik hurtigt og nemt og blev
utrolig flot!
Super bor
Hvem kender ikke til
problemet hvis man skal bore træ fast i f. eks. en murstensvæg, først skal
man bore ind i træet med træ bor, så skal man skifte til et murbor for at
komme ind i muren.
Dette problem løses ved at anvende et Joran Uni-plus bor, det er slebet på
diamanten, så det går uden besvær igennem både træet og murstenen, det skal
nævnes, at der ikke må bruges slag til dette bor.
Tænk
på naturen, - spar på vandet
Et
moderne menneske bruger i gennemsnit 136 liter vand i døgnet.
Dette forbrug fordeler sig således:
36 % til personlig hygiejne
27 % til toiletskyld
13 % til tøjvask
10 % til opvask og rengøring
7 % til mad og drikke
7 % til andet
En familie på fire, bruger ifølge ovenstående 192 kbm. vand om året, heraf 63 % til personlig hygiejne og
toiletskyld, i alt 120 kbm. Ca. 40 % heraf kan spares uden komfort tab, hvilket vil
sige ca. 48 kbm.
Ved en vandpris på 30,00 kr., incl. vandledningsafgift giver det en årlig besparelse på ca. 1.500,00 kr. for
fire personer.
Nødvendig engangsinvestering er ca. 800,00 kr.
arkitekt@platech.dk
Tagrenden
- nem og bekvem rensning
At
rense tagrender er ikke altid lige nemt - snavsede hænder og mudder, blade og
jord overalt. Og flytten med stiger fra den ene ende af tagrenden til den anden.
Det kan gøres nemmere.
Tag toppen af en plastic malerspand og klip den til i tagrendens størrelse.
Monter den derefter på et kosteskaft med et søm - nu kan du rense tagrender
uden at få blade og mudder ud over det hele, og du får lige pludselig 2 meter
længere rækkevidde.
Tagrens - Fjerner mos og alger fra taget
Jeg så dette produkt på Agromek 2002 og fandt ud af, at dette produkt var identisk, sådan da, med Algex.
Nu er dette produkt ikke i handlen mere, så jeg foreslår så ALGEX som midlet.
Hvis
man er så heldig at skulle udskifte det gamle tapet, kan det varmt anbefales at
leje en tapet-afdamper. Denne kan lejes hos div. byggemarkeder og koster ca.
150,- for en weekend. Så undgår man at skulle reparere væggen bagefter, idet
man ikke laver unødige huller i pudslaget - tapetet løsner sig nemlig
automatisk fra væggen, hvis man blot holder damperen på i et par min.
God fornøjelse!
Terrasse
– nedsænket
Med
en have på 460 kvadratmeter var der ikke plads til de store udfoldelser. Men
jeg fik dog den idé at grave en terrasse ned i det ene hjørne af haven.
Jeg gravede et hul med en diameter på 4 meter og en dybde på 1 meter. I bunden
lagde jeg fliser og beklædte siderne med træ forbundet mellem 12 stolper á 2
meter. Jeg lavede en trappe af samme type fliser som der blev lagt i bunden.
Imellem 2 af stolperne lavede jeg en grill af gasbeton. Stolperne blev så brugt
som støtte til diverse slyngplanter.
Nu blev den lille have pludselig meget stor, da man sad nede i græskanten,
hvilket havde en utrolig god virkning, og der var desuden læ nede i hullet, som
vi kaldte det. Dette "hul" har siden været sommerens samlingssted til
alles glæde.
Vi er nu flyttet til den anden ende af landet og må derfor igen igang med at
grave et hul, da vi ikke kan undvære det gamle.
Held og lykke, hvis I bliver inspireret af vores projekt.
Tørt tøj
under loftet
Her
kommer jeg med et indslag til en god idé. Der sidder en mand i Erhus, som er
forhandler af et tørresnorsarrangement, som ikke optager gulvplads. Systemet
bester af seks tværgående stænger, som hejses op under loftet, når tøjet er
sat på snoren. Den er særlig ideel i gamle lejligheder med højt til loftet,
eller hvis man vil tørre tøj uden at have et tøjstativ stående.
Den fås i forskellige længder - 120 cm, 160 cm og 180 cm. Selv har jeg den på
160 cm. Der er plads til 1-2 maskinfulde. Tøjet er tørt natten over.
Tlf. til forhandler: 8698 5800.
træbeskyttelse
uden gift
et
savværk er begyndt at sælge varmebehandlet træ, gran og fyr, som er meget
holdbart, lige så holdbart som mange af de nye moderne træsorter. metoden er
brugt af vikingerne og kræver at træet opvarmes til 200-230 grader. jeg har
ikke adressen, men savværket hedder Fromsseier og Jens Kruuse og co.
Trægulv -
skader på
Hvis
du har været så uheldig at tabe et eller andet på dit nye sæbe/lud
behandlede trægulv, og det har resulteret i et dybt mærke, kan du udbedre
skaden ved at tage et stykke vat der dækker mærket. Læg vattet ovenpå mærket
og gennemvæd det med vand. Derefter lægger du et viskestykke hen over og
varmer det rigtig godt op med et strygejern. Sørg for, at vattet bliver ved med
at være vådt. Det skulle løse problemet.
Trælister
- undgå at de flækker
Søm
og stifter forårsager ofte, at trælister flækker. For at undgå det, må man
enten bore for - og det tager alt for lang tid - eller også kan man med stort
held give spidsen af sømmet et lille slag med hammeren. Det tager lidt af det
spidse af, og risikoen for flækkede lister bliver langt mindre.
Ukrudt
- væk på en nem måde!
Ideen
er ikke min egen, men prøv at drysse almindeligt salt ned i tidsler/mælkebøtter
- i løbet af et par dage er de fuldkommen væk!
Det
er muligt at skrue i slaggevægge ved at bore et hul lidt større end skruen;
fyld hullet op med ståluld og pres det godt sammen, skru derefter direkte i stålulden,
som så ruster sammen med væggen.
Vægbeklædning
- tilskæring mod ujævn væg
Skal
man beklæde en gammel væg med f.eks. gips eller træpaneler, er den væg, man
starter mod eller slutter mod, tit enten ude af lod eller meget ujævn. Man
placerer beklædningen ca. 3 eller 5 cm fra væggen i lod. Tager en klods af træ
eller andet på 5 eller 7 cm. alt efter hvor langt fra væggen man placerer
emnet. Så tager man og streger ned langs muren efter klodsen, og man har et
emne, der passer 100%. Kan også anvendes på lofter og gulve.
Vandbesparelse
– opsamling
Spar
mange penge på opsamling af vand på badeværelset.
Skal man bruge varmt vand, kender man problemet med, at det tager sin tid, før
vandet har den rette temperatur. Opsaml vandet, indtil temperaturen passer dig,
og brug så det opsamlede vand f.eks. toilet skyl, vanding af potteplanter osv.
Godt for miljøet, billigt for dig!
Vanding
af nyplantede eller flyttede buske, roser eller træer.
Det
er et kendt problem, at nyplantede eller flyttede buske, roser eller træer skal
have masser af vand, men det er ofte et problem at få vandet til at trænge ned
til rødderne, da det bare løber hen ad jorden ved normal vanding.
En rigtig god løsning på det problem er at nedgrave et stykke plasticnedløbsrør
på 1/2 til 1 meters længde sammen med planten. Det skal ende nede i roddybde
og lige stikke op af jorden.
Nu kan man bare fylde vand på røret, som langsomt vander direkte ved roden.
Skal man samtidig gøde, så hæld lidt flydende gødning i vandet.
Jeg har med denne metode flyttet et 3-4 meter højt valnøddetræ, hvor en meget
stor del af rodnettet gik tabt ved opgravningen, men træet kom sig fint, da det
jo fik masser af vand.
Vandspild
koster dig en formue!
Med
de sidste års prisstigninger på vand er det endnu mere nødvendigt for
familien at spare på forbruget. Det bliver økonomisk attraktivt at spare på
vandet.
Vask ikke bil med vandslange - brug spand og børste.
Vand ikke græsplænen. Den kan let undvære vand i flere uger uden at tage
skade.
Sørg for, at vandhanen ikke drypper, og at WC-cisternen ikke løber:
Vekselvarmer
– tætning
Jeg
havde lige fået bygget min rørinstallation til vekselvarmeren om p.g.a. pumpen
var gået i stykker. (modellen udgået). Der blev så sat en ny pumpe ind
imellem vekselvarmeren og magnetventilerne. Pris ca. kr. 5000.
Den gamle pumpe sad stadig monteret i bunden af vekselvarmeren, men var efter
VVS'erens besøg nu blevet utæt. Dette ville så kræve en udskiftning af hele
vekselvarmeren, en udskiftning til yderligere kr. 5000.
Jeg kom over dette problem ved at købe en flaske kølertætner (til bilkøler),
pris kr. 49, herefter skruede jeg påfyldningsslangen af, fyldte ca. halvdelen
at køler tætneren i og efterfyldte med lunkent vand i slangen. På med slangen
igen og fyldte anlægget op igen.
Efter to dage var lækagen stoppet. Dette er nu et halvt år siden, og det
holder endnu.
Vinduer –
montering
Det er meget lettere at anvende oppustelige luftpuder i stedet for kiler, når man skal montere nye vinduer.
Se
her.
Vindueskarme,
dørkarme og paneler
Hvis
man har mod på at gå i gang med at sætte sine vindueskarme, dørkarme og
paneler i stand, så hør her:
Vi bor i en ejerlejlighed i Valby fra 1936, hvor karmene bare var blevet malet
over nogle års mellemrum, hvilket har resulteret i, at de ca. seks lag maling,
der sad på karmene, skallede af efter stød og lignende.
Karmene er meget fine, med mange lister og af godt træ.
Vi valgte at fjerne malingen med varmepistoler, har slebet karmene og panelerne
ned, så det lyse træ kom frem igen. Herefter kunne vi ikke nænne at male træet
over med maling, så al strukturen i træet blev skjult.
Vi valgte i stedet at male med en lak med ludpigmentering i, hvilket giver træet
et utroligt flot "look".
Det har kostet mange timers arbejde, men resultatet er alle timerne værd!
OBS! Selve vinduesrammerne må IKKE males med lakken - der skal man bruge en såkaldt
diffusionsåben maling, der tillader rammetræet at "ånde". Red.,
Tips & Ideer.
Vindueskitning
Vi
kender alle problemet - kittet tørrer ud efter nogen tid, og mange timer går
med et, i hvertfald for mig, dødsygt arbejde.
Løsning: Du kan bruge pakmasse, denne tørrer ALDRIG , arbejder sammen med
materialet dvs. er fleksibel, kan males , har samme egenskaber som traditionel
kit dvs. vandtæt.
Pakmasse er i konsistens ligesom kit, og bruges i sin originale form til tætning
af afløb.
Pakmasse kan købes i byggemarkeder.