Læs brugsanvisningen igennem inden du begynder.

Pergo kan lægges på de fleste gulve.

Eftersom Pergo brædderne kun er 7 mm tykke, kan de næsten altid lægges direkte på det gamle gulv – uden du behøver at lave om på dørtrin eller døre.

Pergo kan lægges på næsten alt fra vinyl, linoleum, nålefilt, tynde væg til væg tæpper, trægulve, spånplader, til beton eller på underlag af letbeton.

Gulvvarme er såmænd heller ikke noget problem. Men skulle du være i tvivl om noget, er du naturligvis velkommen til at spørge din Pergo forhandler til råds.

Har du derimod tykke væg til væg tæpper, bør de fjernes, inden du lægger Pergo Gulvet. Underlaget skal være helt plant, og hvis det gamle gulv er af træ, skal Pergo brædderne lægges vinkelret på de eksisterende gulvbrædder.

Gulve med utilstrækkelig dampspærre skal isoleres.

På gulve af beton eller letbeton, skal du – uanset om der er gulvvarme eller ej – altid isolere med 0,2 mm plastfolie. Foliestykkerne skal overlappe hinanden med mindst 20 cm.

Obs: Man må ikke lægge plastfolie på gulvtæpper, spånplader eller andet organisk materiale.

Pergo underlagsfilt dæmper lyden.

Hvis dit gulv er hårdt, skal du lægge pergo underlagsfilt mellem det gamle gulv og pergo. Det dæmper trinlyden og gør gulvet behageligere at gå på.

Hvis du lægger gulvet på nålefilt eller på et væg til væg tæppe, behøver du ikke at lægge underlagsfilt. Derimod bør du lægge gulvpap under brædderne for at forhindre, at gulvet limer sig fast til det gamle underlag.

Efterlad altid 4-6 mm afstand til væggen.

Pergo skal lægges som et såkaldt flydende gulv. Da kernematerialet i gulvet består af træ, bevæger gulvet sig efter årstiderne. Når luftfugtigheden er høj om sommeren, udvider det sig, om om vinteren trækker det sig sammen.

Derfor skal du efterlade 4-6 mm afstand til vægge, dørtrin, søjler, rør osv. Gulvet må heller ikke låses fast til underlaget med f.eks. skruer og lister (de specielle Pergo lister er tilpasset til at give gulvet den plads der er nødvendig).

Til større gulve skal der bruges samleprofiler.

Hvis gulvfladen er mere end 12 meter i bræddernes længderetning eller 8 meter i bræddernes bredde, skal du bruge en eller flere samleprofiler, som optager gulvets bevægelser. Her kan du kun bruge Pergos egne profiler.

Samleprofilerne lægges ved døråbninger uden dørtrin, ved hvælvinger, korridor- eller rumvinkler etc.

Gulvet skal have rumtemperatur, inden du lægger det.

Tag Pergo pakkerne med hjem fra butikken et par dage inden du vil lægge gulvet. Lad dem ligge uåbnet i stuetemeratur i mindst 2 døgn, så gulvbrædderne akklimatiserer sig i pakken.

Husk på, at når du lægger gulvet, skal det også gøres ved normal stuetemperatur.

Hvor meget gulv skal du bruge?

Et Pergo gulvbrædt er 1200x200 mm. Og i en pakke er der 8 brædder eller 1,92 m2. Så hvis du har et rum på 15 m2, skal du bruge 8 pakker.

Og hvor meget lim?

Gulvet skal limes med pergo lim, og det kan du købe hos din Pergo forhandler. En flaske på 0,5 l rækker til ca. 12 m2 gulv.

Værktøj og tilbehør der skal til:

Udover gulvbrædder og lim skal du bruge Pergo underlagsfilt eller gulvpap og evt. plastfolie til isolering. Desuden får du brug for et pergo læggesæt (det består af afstandsklodser og en slagklods) samt et pergo slagjern.

Resten har du sikkert i forvejen:

Hammer, fukssvans, vinkel, blyant, tommestok samt evt. spiralbor og stiksav.

Sådan opnår du det bedste resultat:

Tænk på, hvilken retning du vil lægge brædderne.

En tommelfingerregel er, at gulvet bliver smukkest, hvis lyset falder langs med brædderne.

Men korridorer og aflange rum bliver flottest, hvis brædderne lægges i rummets længderetning, uanset hvor lyset kommer fra.

Begynd med at måle.

Når du har målt rummets bredde (d.v.s. på tværs af bræddernes retning), bliver den sidste række brædder måske lidt smallere end de andre. Brædderne i denne yderste række skal derfor saves til på den lange led. Dog bør en række aldrig blive smallere end 50 mm.

Hvis den bliver det, foreslår vi at du også saver den første fække til. Og selv om det måske kræver lidt ekstra savearbejde, bliver resultatet smukkere og afslutningen lettere.

Derefter skal mellemlagsmaterialet lægges.

Start med at lægge plastfolie, hvis det behøves, med ca. 20 cm overlapning. Læg derefter Pergo underlagsfilt eller gulvpap.

Kontroller altid at brædderne er fejlfrie, inden de lægges.

Fig 1. Obs: Der må ikke limes endnu. Start med at save brædderne til og læg de første to rækker løst på gulvet, inden du begynder at lime. Start i øverste venstre hjørne med notsiden mod væggen.

Fig 2. Mål, makér og sav brættet til. Hvis du bruger en håndsav, skal du save med mønstersiden opad. Saver du med elsav, skal mønstersiden vende nedad. Brug slagjernet til at presse sammenføjningerne sammen på kortsiden. Husk også at benytte afstandsklodser mod væggen både på kortsiden og langsiden.

Fig 3. Start næste række med resten af det afskårede bræt fra første række. OBS! Hvis det resterende brædtstykke er kortere end 200 mm, bør du i stedet for starte den nye række med et nyt bræt, der er savet midt over. Fortsæt derefter med et helt bræt. Tænk på, at der altid skal være mindst 200 mm mellem endesamlingerne.

Fig 4. Læg resten af brædderne i anden række.

Fig 5. Hvis væggen er skæv, aftegnes vægkonturen på første række brædder. Derefter saves de til, så de følger væggens udjævnheder.

Nu kan du begynde at lime!

Fig 6. Sådan ser rækkefølgen ud for limning af de første to rækker. Start med at lime det første bræt i anden række. Det stabiliserer de første to – og vigtigste – rækker. Derefter limer du det andet bræt i første række. Hele noten skal fyldes med lim. Lim derefter andet bræt i anden række. Bank forsigtigt brædderne sammen med slagklodsen. Preds dem derefter sammen med slagjern. Fortsæt med at lægge gulvet. Arbejd fra venstre mod højre og læg bræt efter bræt, række efter række.

Fig 7. pergo lægges som et såkaldt flydende gulv. Det må hverken sømmes eller limes fast til underlaget. Det eneste sted det skal limes, er i noten. Der skal du derimod bruge rigeligt med Pergo lim. Hele noten skal fyldes både på kort- og langsiden. Det er meget vigtigt for at opnå et perfekt resultat. Brug en fugtig klud til at fjerne overskydende lim. Kluden skal vrides op med jævne mellemrum.

Fig 8. Den sidste række brædder skal ofte tilpasses, så den bliver smallere. Læg det sidste bræt så det flugter med brættet nedenunder. Aftegn vægkonturen på brættet med et afskåret bræt-stykke og sav.

Fig 9. Pres de tilsavede brædder på plads. Afslut med afstandsklodserne. Limen skal tørre i 12 timer, inden gulvet tages i brug, og klodserne fjernes. Eventuelle limrester kan fjernes med acetone.

Rørgennemføring på kortsiden.

Fig 10. Mål op og bor et hul, som er 10 mm større end rørets diameter, så gulvet kan bevæge sig. Sav ind mod hullet.

Fig 11. Kom rigeligt med lim på og pres det afsavede stykke på plads ved hjælp af slagjernet. Husk at slutte af med afstandsklodser.

Rørgennemføring på langsiden.

Fig 12. marker og bor på samme måde som på kortsiden. Men på langsiden skal du save i en 45 graders vinkel mod hullet.

Dørkarme.

Fig 13. Hvis dørkarmen skal tilpasses, lægger du et løst bræt mod karmen og saver til. Gulvbrættet skydes ind under karmen.

Hvis der skulle ske noget med et bræt.

Småskader kan sagtens repareres med pergo spartelmasse, som kan fås i samme farve som gulvet. Spartelmassen har samme slidstyrke som gulvet. Ved større skader kan enkelte brædder skiftes ud. Men det bør du lade en fagmand gøre. Kontakt din Pergo-forhandler.