På en gammel ejendom fra 1850 var der en spisestue op til køkkenvægen hvor der var en skorsten til komfuret i køkkenet. Huset havde bindingsværk og var ikke grundmuret, men stod på kampesten. Alle indvendige mure var opbygget af solbrændte lersten og derfor meget svære at vedligeholde fordi man ikke kunne pudse eller på anden måde få noget til at sidde fast på væggene. Der var løbesod udvendig på skorstenen og dette skulle gerne kapsles inde med en belægning. Spisestuen blev pudset på en speciel måde.

Der blev opsat kyllingetråd på alle væggene, med lange hjemmelavede kramper, af hegns tråd.

Herpå blev der pudset med en selvbærende cementblanding bestående af sisand og cement i en kraftig blanding 2 til 1 altså 2 dele fint sand og 1 del cement. Denne blanding blev kastet på vægen af flere gange og specielt ved skorstenen var jeg meget opsat på at få den tæt.

Når dette arbejde var færdig, og tørt, blev væggene pudset på normal måde med den rigtige blanding og pudsebræt og til sidst malet med vand og en kalkkost. Fix og Færdig og 5 år til jeg flyttede uden gennemslag af løbesod. Væggene kunne nu kalkes eller males. Mine vægge blev kalket.