b. Svejseudstyr. Køb det hos Bergstrøm Plast APS

Afhængig af plastmateriale og krav til svejseforbindelsen kan de viste varmluftblæsere anvendes. Svejseblæserens varmeydelse skal kunne reguleres over en trinløs, justerbar modstand, transformator, eller styres elektronisk. Lufttilførslen kan ske via kompressor eller indbygget blæser eller fra trykbeholder. Luften skal være ren og frem for alt fri for vand og olie. Trykluft fra flaske er for uøkonomisk, det samme gælder for nitrogen. Nitrogen bruges dog til svejsning af stærkt iltende kunstoffer, f.eks. visse typer polyethylen. Da de forskellige plastkvaliteter ved en given temperatur kræver forskellig luftmængde, er det en fordel at kunne regulere denne ved hjælp af en reduktionsventil. Nødvendig svejsetemperatur, luftmængde og svejsetryk kan fås i tabel 1. Kontrol af svejsetemperaturen kan foretages med termometer, elektrisk, eller også ved hjælp af temperaturkridtstifter, Thermochrom®. Disse stifter indikerer temperaturen ved et farveskifte 1-2 sekunder efter, det er påsmurt den opvarmede del. De kan anvendes til området 65-600 °C. Det er vigtigt, at kontrolmålinger foretages på samme måde fra gang til gang. Forslag til målemetode med termometer, se fig. 2.

c. Svejsefugetyper

Svejsefuger ved svejsning i termoplaster svarer stort set til de typer, vi kender fra svejsning af metaller. Særlig egnede er V-fuger og X-fuger, se fig. 3.

Åbningsvinklen er 60-70°C. Hvor det er umuligt, skal X-fugen anvendes allerede ved materialetykkelser over 3 mm. Herved opnås ikke kun besparelser af tilsatsmaterialer og arbejdstid, men man opnår også bedre styrke i svejsesømmene. Er det umuligt at undgå V-fuger i tykke emner, er det nødvendigt ved stærkt belastede dele at lave en perfekt gennemsvejsning, eller endnu bedre at fjerne svejsevulsten på bagsiden og derefter eftersvejse. T-svejsning, hjørnesvejsning og overlapsvejsninger er uheldige på grund af muligheden for kærvdannelse og skal så vidt muligt undgås ved hjælp af konstruktiv, rigtig udformning. Visse plastmaterialers store kærvfølsomhed medfører i svejsesømmene en stærk formindskelse af materialestyrken. En enkel kærv opstået under svejsning kan bevirke en reduktion på 50% eller endnu mere. Det er derfor en vigtig grundsætning for enhver , der konstruerer svejste dele, at undgå, at svejsesømme falder sammen med hjørnekærv, som det er tilfældet i mange kar og beholdere. Svejseren må på sin side være meget opmærksom på, at svejseoverfladen er fuldstændig kærvfri. Dette opnås bl.a. ved at fylde fugerne op, således at de ligger over grundmaterialehøjde. Se. Fig. 4.

Næste side